Planværksted

Hvorfor er denne metode god at bruge?
Planværkstedet er rettet mod inddragelse på planlægningsområdet, men kan som metode sagtens "oversættes" til andre fagområder.

Et planværksted er godt til at inddrage interessenter i deres daglige brug af byen, da værkstedet har åbent over en periode i centralt beliggende lokaler i byen. Med andre ord rykker inddragelsen ud til interessenternes hverdag. Et planværksted er godt til dels at skabe opmærksomhed om projektet/arbejdsopgaven blandt en bredere kreds af interessenter, dels til at få interessenternes input og ideer i idéfasen eller i analyse- og planlægningsfasen.

Formålet med et planværksted er derfor enten at få ideer og input til et projekt/arbejdsopgave på et meget tidligt tidspunkt i processen eller at få feedback på de første rammer og ideer, du har arbejdet med. Derudover bidrager et planværksted i høj grad til at få skabt en interesse i og et ejerskab til dit projekt/arbejdsopgave blandt interessenterne.

Det kan være ressourcemæssigt krævende at afholde et planværksted. Derfor kan det være godt at bruge, hvis et projektet/arbejdsopgaven berører centrale steder i byen, en stor gruppe interessenter, eller berører et emne(r) hvor der ligger en indbygget konflikt.

Målgruppe
Som udgangspunkt er alle forskellige grupper af interessenter en del af målgruppen. Men der vil nok være nogle grupper af interessenter, der ikke vil komme forbi planværkstedet og deltage. For at få flest muligt til at deltage kan det være en god ide at afholde planværkstedet et sted, der er let tilgængeligt og i øjenfaldende for alle i målgruppen.
Planværkstedets målgruppe kan gøres mere specifik - det af hænger af det enkelte projekts/arbejdsopgaves formål og område.

Tidspunkt
Idéfasen: Metoden er bedst til idé-generering og feedback på de første ideer og skitser samt at brede ejerskabet ud på et tidligt tidspunkt i processen. Metoden kan også bruges senere i processen (analyse og planlægningsfasen), når mere konkretiserede rammer og ideer ligger klar.

Hvordan
Tidsmæssigt kan et planværksted strække sig fra 2-3 dage til en uge. Selve formen på et planværksted kan variere fra at bestå af en koncentreret møderække over nogle dage til at være en lidt længere proces, hvori forskellige aktiviteter afholdes. Fokus vil her være på sidst nævnte.

Alt efter specifikke interessenter kan de inviteres til at deltage i planværkstedet via annoncering og direkte indbydelser (til f.eks. foreninger og enkeltperson samt politikere).

Selve planværkstedet kan have fysisk 'til huse' i et offentligt tilgængeligt lokale (eksempler er nedlagte butikslokaler eller foreningslokaler i det pågældende område eller hos den gruppe interessenter som forslaget berører). Da en del af aktiviteterne foregår i selve planværkstedet vil det være en fordel hvis der er et lokale, der ligger et centralt sted.

'Kerne-aktiviteten' i planværkstedet er en præsentation af materialet/oplægget til forandring. Præsentationen kan ske på mange forskellige måder ved at der i lokalet er ophængt plancher, skitser, modeller mm., eller ved at der en gang om dagen er en lille mundtlig præsentation.

Det væsentlige er, at det skal være muligt for interessenterne – når de har tid (og lyst) til at kigge forbi. Og at deres kommentarer eller forslag til ændringer noteres ned på en systematiseret måde, så der kan arbejdes videre med dem. Derfor kan det også være en god ide at tænke over muligheden for at lave varierede 'åbningstider' på planværkstedet, så flest mulige har mulighed for at komme forbi.

En anden måde at få arbejdet videre med planværkstedets materiale er at afholde rundbordssamtaler med interessenterne. Rundbordssamtalerne er offentligt tilgængelige. Dvs. at andre interessenter kan komme og overvære dem og afslutningsvis indgå i en dialog med deltagerne i rundbordssamtalerne. Formålet med rundbordssamtalerne er at få materialet yderligere kvalificeret og få input til det videre arbejde.

Af andre aktiviteter, der kan forløbe i et planværksted, kan være oplæg/foredrag, der giver større baggrundsviden. Det kan f.eks. dreje sig om byvandringer, der viser byens historie, fremvisninger af den hverdag der nu udspiller sig for de berørte interessenter eller mere traditionelle foredrag, der giver et dybere indblik i eventuelle specielle forhold for det område, der skal udvikles

Efter planværkstedet – og i den videre bearbejdning med inputtene og forslagene – kan det være en god ide at overveje, hvilke interessenter, det var, der kom til planværkstedet. Var der nogle dele af målgruppen, der ikke kom og hvis input og ideer det vil være givtigt at have med i det videre arbejde? Hvis det er meget vigtigt at få involveret disse interessenter, kan du invitere dem til et møde, interviewe dem eller lignende.

Det er generelt en overvejelse man skal være opmærksom på; processen i planværkstedsmetoden kan være sværere at styre, derfor er metoden bedst i de første faser.

Hvis der er overvejelser om at inddrage interessenterne igen senere i processen, kunne det være en god ide at bede de interessenter, der deltager i planværkstedet, om at skrive sig på en liste. Denne liste kan også danne baggrunden for en mailingliste. Så har du en direkte kontakt til dem.

Kommunikation
Deltagerne skal informeres om forventningerne til deres rolle og indsats i forløbet. Det skal stå klart, hvor meget tid og energi, der skal afsættes. Herudover skal der samles op på de konkrete resultater, som skal formidles til det ledelsesmæssige og politiske niveau.

Ved alle workshop-metoder er det vigtigt, at kommunikationsindsatsen ikke afsluttes ved afslutningen af workshoppen. Deltagerne - som har lagt meget tid og energi i processen - har oftest en forventning om løbende at kunne følge det videre arbejde. Hvordan bliver deres forslag og arbejdsindsats omsat i kommunen? Det er vigtigt at deltagerne ved, hvordan der følges op på deres arbejde - også hvis det først sker langt ude i fremtiden.

Muligheden for at komme på mailingliste vil give mange interessenter den videre information, de kan have en forventning om. Informationen kan med fordel lægges ud på kommunens hjemmeside.

Allinge-Sandvig ByforeningArnager BorgerforeningBølshavn BorgerforeningGudhjem By- & MindeforeningHasle-BytingKlemensker Land- og ByforeningListed BorgerforeningLobbæk BorgerforeningNexøNyker BorgerforeningNylars BorgerforeningPedersker LokalforeningRutsker SogneforeningRø BorgerforeningRønneForeningen SandvigSnogebæk BorgerforeningStenseby og Omegns Beboerf.Sorthat-Muleby BorgerforeningSvanekeTejn BorgerforeningVang GrundejerforeningVestermarie BorgerforeningØsterlars BorgerforeningØstermarie BorgerforeningAakirke-BY-tingAarsballe BorgerforeningAarsdale Borgerforening