Forside

Forside

De Bornholmske Borgerforeningers brug af kommunale puljemidler

Rapport udgivet af Center for Regional og Turismeforskning maj 2017

RESUMÉ

Der findes i dag i alt 28 borgerforeninger, fællesforeninger, bytingog fællesråd på Bornholm.

Siden kommunesammenlægningen på Bornholm i 2003, har der hersket gensidig velvilje og tilfredshed mellem Regionskommunen og borgerforeningerne om at øge ansvaret og kompetencerne hos lokalområderne og villigheden til at løfte både aftalte opgaver, og opgaver man selv prioriterer i lokalsamfundene. Kort sagt er økonomiske midler blevet modsvaret med menneskelige ressourcer.

KONKLUSION I FORHOLD TIL DE ØKONOMISKE RESSOURCER…

De forrige års kommunale puljefordelinger, hvor midlerne var fordelt på flere puljer, var både administrativt udfordrende og skabte forvirring blandt borgerforeningerne, idet det ikke var gennemskueligt hvilke restriktioner, der knyttede sig til hvilke puljer.

Fra 2017 er de forskellige puljer slået sammen i den såkaldte ’Lokalsamfundspuljen (II)’. Puljemidlerne består af de tidligere midler fra Fritids-og Kulturpuljen fra 2004 og Lokalsamfundspuljen fra 2015.

’Lokalsamfundspuljen (II)’ rummer samlet et beløb på 1,7 mio. kr. og vil i lighed med tidligere puljer blive fordelt ud fra en fordelingsnøgle aftalt mellem BBS og Bornholms Regionskommune.

Ifølge aftalegrundlaget fordeles 29% af midlerne ligeligt mellem lokalsamfundene. 70% af midlerne fordeles efter indbyggertal, og 1% tilfalder BBS. Op til 1/3 af midlerne kan overføres til det efterfølgende år.

Afhængig af foreningernes opbygning og organisation er der også mulighed for at søge andre former for kommunal tilskud (eksempelvis til strandrensning eller lokaletilskud). Analysen af borgerforeningernes regnskaber i perioden 2006 –2015 viser at borgerforeningerne på Bornholm i 2015 modtog 1,2 mio. kr. for Lokalsamfundspuljen og 0,3 mio. kr. fra Kultur-og fritidspuljen. Samlet set modtog de bornholmske borgerforeninger dog godt 1,7 mio. kr. i kommunale tilskud i 2015, og der blev således hentet godt 200.000 kr. fra andre kommunale kasser.

Generelt viser analysen af borgerforeningernes regnskab en pæn stigning i aktivitetsniveauet, målt på omsætningen i foreningerne.

Hvis man ser bort fra de kommunale tilskud (altså aktiviteter finansieret på anden vis end via kommunale tilskud), så er aktivitetsniveau øget med 34 pct. i perioden 2006 til 2015.

Især i de seneste år har der været tale om en markant stigning i aktiviteterne. Hvis man igen ser bort fra de kommunale tilskud, så er aktiviteten øget med hele 24 pct. i perioden fra 2011 til 2015.

Det stigende aktivitetsniveau er finansieret på forskellig vis. Analysen viser at foreningerne både har øget lokalsamfundenes egenbidrag(medlemskontingenter etc.) med over 49 pct. Dette kan både skyldes øget medlemstilslutning og øget medlemsbidrag. Men under alle omstændigheder viser det en øget lokal involvering. Og i samme periode har foreningerne i højere grad været i stand til at hente supplerende midler til lokalsamfundene via fonde o.l.

I perioden er fondsbidragene øget fra 20.300 kr. til 171.996 kr. Endelige har foreningerne øget indtjeningen fra aktiviteter og anden indkomst med over 15 pct. Hvilket vidner om en lille stigning i aktivitetsomfanget (inflationen, dvs. den generelle prisudvikling har været af næsten samme omfang).

Det står klart at borgerforeningerne med det nuværende aktivitetsniveau er afhængige af en vis kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering har stor betydning for de aktiviteter foreningerne kan gennemføre. Man kan sige, at tilskuddet er den økonomiske ”krumtap” for alle de aktiviteter foreningerne udfører i dag.

Analysen viser således at i 2014 genererede hver eneste kommunale tilskudskrone en samlet økonomisk aktivitet på knapt 3 kroner.

KONKLUSION I FORHOLD TIL DE MENNESKELIGE RESSOURCER…

Generelt er der stor tilfredshed både blandt borgerforeningerne og Regionskommunens repræsentant med fordelingen af både midler, ansvar og handlingskompetencer, sådan som det er tilrettelagt nu. Man er samtidigt, i kommunen, bevidst om, at hvis ikke det faste beløb kom af sig selv, var der ikke kræfter blandt de frivillige i lokalsamfundene til at henvende sig til kommunen hver gang, der skulle iværksættes en aktivitet.

Netop de tidsmæssig og kompetencemæssig ressourcer, der er tilgængelige blandt de mange frivillige kræfter i de enkelte borgerforeninger, er ét af de opmærksomhedspunkter som kommunen bør holde sig for øje. Idet det ofte er mindre ting, der gør ansøgningsprocessen uoverskuelig i de enkelte foreninger og hindre at midlerne bliver anvendt så udviklingsstrategisk som det faktisk er muligt i de små foreninger.

Derfor kan kommunen i højere grad fokusere på både at yde rådgivning i forhold til fondssøgning og udarbejdelse af konkrete ansøgninger, således at foreningerne i endnu højere grad kan søge og administrere midler, og samtidig opnå viden om hvordan disse kan parres med andre tilgængelige puljemidler.

Det skal understreges at analysen af foreningernes regnskaber kun viser ”toppen af isbjerget”. Det lokale engagement, alle de tusindvis af frivillige timer der bliver lagt i arbejdet med at bevare og udvikle de små lokalsamfund, de sponserede materialer fra det lokale erhvervsliv osv., fremgår på ingen måde af foreningsregnskaberne. De kommunale tilskud til foreningerne er medvirkende til at frigøre dette frivillige potentiale.

Til trods for at det er vanskeligt at estimere værdien af frivilligt arbejde, så er der ingen tvivl om, at puljemidlerne opleves som en samlet kommunal anerkendelse, der er rimeligt fordelt og som giver råderum for aktiviteter og investeringer til gavn for lokalsamfundene.

Dette gør sig utvivlsomt gældende i forhold til flere områder. Det gælder både den eksterne tiltrækningskraft, som lokalsamfund repræsenter, den branding af Bornholm, som foreningerne varetager, og ikke mindst den opmærksomhed på den almene trivsel i lokalsamfundene, som foreningerne har så stor fokus på. 

Nyheder

  • Fra 1.1.2017 vil Fritids- og Kulturpuljen og Lokalsamfundspuljen være slået sammen og forventes at udgøre 1,7 mio. kr. (i 2016 priser). Læs mere under artikler.
  • Initiativ omkring træk på herboende flygtninge og asylansøgere til frivilligt arbejde i lokalsamfundene (maj 2016). Se nærmere under Borgerinddragelse
  • Energistyrelsen har lancere en ny pulje til støtte for etablering af højhastighedsbredbånd med det formål at forbedre dækningen af bredbånd i de dårligst dækkede områder i Danmark. BBS afholdt åbent møde om muligheden for at søge støtte torsdag den 25.8.2016 i AakirkebyHallerne fra kl. 19 - 21. Puljen på 200 mio. kr. er en del af den politiske aftale om "Vækst og udvikling i hele landet". Se nærmere under Projekter.
  • Fyraftensmøde den 27.9.2016 kl. 16:30-18:30 på Gaarden ved Melsted om hvordan vi får formidlet øen og byerne til kommende bornholmere. Læs mere her

"Fælles på Bornholm"

BBS´ generalforsamling 2015 har tilsluttet sig en ny politik for frivillighed og aktivt medborgerskab. Frivillighedspolitikken er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for bornholmske foreninger og Bornholms Regionskommune. Målet med politikken er at forbedre rammer, vilkår og muligheder for at være frivillig på Bornholm.

Den kan downloades fra dette link: http://www.brk.dk/frivillighedspolitik

På denne hjemmeside findes yderligere oplysninger om frivillighedspolitikken og det forløb, der er gået forud.

Alle lokalsamfund og andre frivillige organisationer, der ønsker at tiltræde den fælles frivillighedspolitik, kan meddele deres beslutning til Hans Henrik Reinewald fra arbejdsgruppen på mail: Reinewald@mail.dk. Alle tiltrædende foreninger og andre relevante aktører vil blive oplistet på hjemmesiden. 

Bornholms Frivillighedspolitik er udarbejdet som led i projektet ”Borgere og dialog som løftestang for lokal udvikling”, der er gennemført med støtte fra Den Europæiske Landdistriktsfond, LAG-Bornholm og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt Bornholms Regionskommune.

Se høringssvar vedr. "Fælles udvikling af projekt Bornholm" her (word). 

Se høringssvar vedr. modtagelse af flygtninge her (word). 

Generalforsamling 2016

BBS afholdt den årlige generalforsamling den 28. april kl. 19 i Østerlars Multihus. Se årsberetning for 2015 her (word). 

Klage over forudsætningerne for en række udlæg til nye bytiksformål.
BBS har pr 17. april 2015 indgivet en klage til Natur- og miljøklagenævnet om Detailhandel-delen af Forslag til Kommunaplantillæg 01, vedtaget af kommunalbestyrelsen 27. marts 2015. Du kan læse klagen her. Se tidligere høringssvar og udtalelser fra BBS om detailhandlen og planlægning på Bornholm længere nede på siden. 

Opfordring til at bidrage til kortlægning af internethastigheder på Bornholm.
Der kommer til at ske rigtig mange forbedringer af internetadgangen på Bornholm indenfor en kort tid, når fibernet og trådløse bredbåndsløsninger rulles ud over øen. BBS videresender opfordring fra projektet "Borgere og dialog som løftestang for lokal udvikling" til at bornholmerne på siden tjekditnet.dk foretager målinger af deres internethastighed og på den måde er med til at kortlægge reelle hastigheder rundt omkring på øen. Dette er både interessant for at den enkelte kan se, om det er muligt at få hurtigere netforbindelse ved at skifte teknologi eller udbyder, og for potentielle tilflyttere, der kan medtage bredbåndshastigheder med i overvejelserne i forbindelse med tilflytning. Se mere her.   

Ny "Lokalsamfundspulje" på 1,2 mio. kr.
I forbindelse med budgetforliget for 2015 og overslagsårene har Bornholms Regionskommune besluttet at oprette en ny pulje på 1,2,mio. kr. til fordeling mellem øens lokalsamfund. På et møde den 17.11.2014 har de bornholmske borgerforeninger, byting, fællesråd m.v. aftalt en fordelingsnøgle og pt. er aftalegrundlaget til endelig politisk behandling.

Udover at finde en model for en fordeling af midlerne i den nye pulje på 1,2 mio. kr. til lokalsamfundene, har lokalsamfundene på mødet den 17.11.2014 drøftet problemerne for de foreningsejede medborgerhuse, der i budgettet står til at miste ca. 20 % af det hidtidige tilskud i 2015 og resten i 2016. Der har været visse problemer med at forstå konsekvenserne af nye Lokalsamfundspulje til fulde, da den berører en række tidligere puljer, så som Lokalpuljen og puljerne til juletræer og sommerblomster, der er penge, der nu forsvinder. Nedenfor er konsekvenserne affødt af den nye Lokalsamfundspulje beskrevet med Nyker som eksempel (687 indbyggere i byen og 354 i lokalområdet):

Den  nye Lokalsamfundspulje består af:

  • 0,5 mio. kr. fra Lokalpuljen der udgår og som Lokalrådet hidtil har kunnet uddele af til almennyttige formål
  • 0,2 mio. kr. fra Juletræspuljen, der udgår
  • 0,3 mio. kr. fra puljen til sommerblomster, der udgår
  • 0,2 mio. kr. som  BRK har lagt oveni

På et møde den 17.11. med repræsentanter for alle lokalsamfund på Bornholm blev der aftalt følgende fordelingsmodel for de 1,2 mio. kr. i 2015:

  • 48.293 kr. blev forlods trukket ud for at sikre de foreningsejede medborgerhuse uændrede vilkår i 2015. For Nyker Forsamlingshus betyder det et supplerende bidrag i 2015 på 6.899 kr., som sikrer, at huset kan have uændrede økonomiske vilkår.
  • de resterende midler er aftalt fordelt med 30% ligeligt til alle og 70 % fordelt efter indbyggertal i de berørte lokalsamfund incl. oplande. For Nyker betyder det, at Nyker Borgerforening får tilført 33.705,13 kr. i 2015 til brug for almennyttige formål.

Aftalen skal genforhandles i 2015 med tanke på 2016 og årene fremefter. Aftalen er altså etårig, fordi vi endnu ikke kender resultatet af det analysearbejde FKU og TMU vil gennemføre i 2015 af de kommunale og foreningsejede medborgerhuse på øen med tanke på at sikre størst mulig lighed i vilkårene. Vil der således blive fundet midler til sikring af de hidtidige tilskud til de foreningsejede medborgerhuse, får vi ikke brug for at bidrage. Men finder man i BRK ikke alle de nødvendige midler, var forsamlingen villig til at tage de manglende midler fra den nye pulje, og derfor kunne aftalen ikke gøres flerårig.

For Nyker betyder aftalen i 2015,

  • at Borgerforeningen vil modtage 33.705,13 kr. fra den nye Lokalsamfundspulje
  • at Borgerforeningen fortsat vil modtage 8.920,13 kr. (2013 tal) fra Fritids- og Kulturpuljen
  • at Borgerforeningen ikke længere vil modtage de hidtidige 4.900 kr. i juletræspenge
  • at Borgerforeningen skal overveje, om - og i givet fald i hvilket omfang - man vil bibeholde/bekoste den hidtidige blomsterudsmykning på pladsen overfor DagliBrugsen, nu hvor denne blomsterudsmykning ikke længere vil blive varetaget af V&P på vegne af T&M.
  • at vi på førstkommende bestyrelsesmøde i Borgerforeningen skal drøfte budget for pengenes anvendelse og vende det med Fællesrådet på mødet i marts.

Note:
Juletræspuljen er 50% af de midler, de fem bornholmske kommuner brugte før 2003 på at få rejst juletræer og lave anden juleudsmykning. De 50% er fra 2004 gået til lokalsamfundene mod at de selv stod for juleudsmykningen.
Puljen til sommerblomster er de penge T&M hidtil har betalt Vej&Park for at plante, vedligeholde og vande blomster rundt om i de bornholmske byer

Fritids- og Kulturpuljen er 50% a de midler, de fem bornholmske kommuner brugte før 2003 til flagning, tilskud til by- og havnefester, udsmykning m.m.m. De 50% er fra 2004 gået til lokalsamfundene mod at de selv stod for opgaverne og udgifterne.

Decentral udvikling

En decentral udvikling, hvor der trods befolkningstilbagegang stadig er liv og udvikling rundt omkring på hele øen, er en mærkesag for BBS. Generalforsamlingen vedtog i enighed et brev til kommunalbestyrelsen, der advarer mod centralisering, fx på detailhandelsområdet. Se brevet her. Bestyrelsen har senest indsendt et høringssvar, som kan ses her. 

Det var et høringssvar der ikke vandt genklang i kommunalbestyrelsen, som i oktober 2014 har valgt at ændre kommuneplanen, så der åbnes adgang for 8 nye detailhandelsforretninger - i et vigende marked.

Se artikel som reaktion på REMAR 1000's planer om nye discountbutikker på Bornholm, bragt i Bornholms Tidende 01.04.2016 her (word). 

"Oprør fra udkanten", Orienteringsmøde på Hotel Fredensborg, 3. november 2014

De danske udkanter bløder. Befolkningstallet, beskatnings-grundlaget og huspriserne falder og falder medens det modsatte er tilfældet i storbyerne. Er det vores egen skyld eller er det fordi Danmark savner en regionalpolitik, som den vi ser i f.eks. Norge og Sverige?

Over 100 personer havde taget imod invitationen til at høre Viggo Mortensen, én af initiativtagerne til konferencen på Ærø i september og bidrage til debatten, om Danmark har brug for et oprør fra udkanten.

Bopælspligten ophævet i udvalgte byer.

På dialogmøderne med Regionskommunen i 2011 rejste BBS temaet - tomme boliger - på øen. En fortsat nettoafvandring fra øen har betydet et stigende antal tomme huse i byzonerne, som der var bred forståelse for, måske ville være bedre vedligeholdt og have større værdi, hvis det blev muligt for ikke fastboende at købe dem.

Problematikken blev af Regionskommunen beskrevet i de to rapporter "Boliger på Bornholm" og "Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm", som kom i høring hos bl.a. de bornholmske lokalsamfund. Høringssvarene tog primært afsæt i den sidstnævnte rapports scenarie 3 med "Kun bopælspligt i de 5 største byer" dog med den tilføjelse, at der fra Svaneke, Gudhjem og Klemensker kom indsigelser mod at ophæve bopælspligten i disse byer med den primære begrundelse, at man derigennem forventede bedre at kunne fastholde byernes private og offentlige service.

På den baggrund besluttede kommunalbestyrelsen i efteråret 2013 at vedtage scenarie 3 med den udvidelse, at bopælspligten udover de fem største byer også kom til at omfatte Svaneke, Gudhjem og Klemensker, medens den blev ophævet i øens øvrige 19 boligbyer.

Fra BBS´s side har forløbet været oplevet som meget positiv. Fra starten har der været tale om dialog og tidlig inddragelse og med den endelige vedtagelse blev der vist respekt for lokalsamfundenes høringssvar. Der har på den baggrund ikke undervejs i processen været mislyde og heller været udtrykt kritik af den endelige vedtagelsen, som selvfølgelig ikke bifaldes af alle men som vi kan forlige os med som konsekvens af den demokratiske og involverende proces.

Borgerinddragelse 

Fællesskabet Bornholm blev etableret i 2015 som en handlingstank, der består af ca. 25 bornholmske samfundsaktører, herunder BBS´ formand. Initiativet er taget af Bornholms Regionskommune, der i regi af udviklingsprojektet "Yderområder på forkant" og med støtte fra Realdania har ønsket at etablere en bredt funderet gruppe af samfundsaktører på Bornholm, til at sætte gang i en sammenhængende samfundsudvikling.

I Fællesskabet Bornholm vil vi bruge det fælles arbejdsgrundlag til at udstikke retningen for vores intention om at skabe en fælles og sammenhængende samfundsudvikling for og på Bornholm. Fællesskabet Bornholm har afholdt to møder i 2015 og næste møde er den 19. maj 2016. 

I 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en politik og en strategi  for borgerinddragelse. BBS har sammen med LAG-Bornholm og Kommunalbestyrelsen været repræsenteret i den gruppe der løbende har evalueret indsatsen omkring borgerinddragelse frem til slutningen af 2013.

BRK inviterede til tre dialogmøder om lokale partnerskaber

Med budgettet for 2015 har kommunalbestyrelsen vedtaget en række ændringer i forhold til støtten til lokalsamfundene. Ændringerne hænger for en stor del sammen med de politiske mål, kommunalbestyrelsen og dens udvalg har for den lokale udvikling.

Borgerforeninger, lokale foreninger og interesserede borgere i øvrigt inviteredes til dialogmøde, hvor der vil blive orienteret om de politiske mål og budgetændringer, samt mulighed for at drøfte mulighederne for en styrket lokal udvikling (10, 12. og 19 november 2014).

Møderne arrangeredes af Demokratigruppen, Bornholms Regionskommune, og man kan se mere på hjemmesiden: http://www.brk.dk/indflydelse-politik/borgerinddragelse

Kurser med værktøjer til lokal udvikling
Bornholms Regionskommune tilbyder et forløb for lokale drivkræfter i mindre lokalsamfund/byer på Bornholm i 2014/15. Forløbet arrangeres i samarbejde med LAG-Bornholm og er støttet af NaturErhverv. Forløbet er en videreudvikling af et kursus, som BBS i 2012/13 var med til at formulere med det formål at styrke projektværktøjerne hos lokale ildsjæle.

Forløbet foregår pt. i Nyker, og afsluttes i slutningen af marts 2015. Læs mere på hjemmesiden http://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Projekter/Sider/Byudvikling-LUP.aspx

 

Tryk på kortet for at se information om den enkelte medlemsforening:

Allinge-Sandvig ByforeningArnager BorgerforeningBølshavn BorgerforeningGudhjem By- & MindeforeningHasle-BytingKlemensker Land- og ByforeningListed BorgerforeningLobbæk BorgerforeningNexøNyker BorgerforeningNylars BorgerforeningPedersker LokalforeningRutsker SogneforeningRø BorgerforeningRønneForeningen SandvigSnogebæk BorgerforeningStenseby og Omegns Beboerf.Sorthat-Muleby BorgerforeningSvanekeTejn BorgerforeningVang GrundejerforeningVestermarie BorgerforeningØsterlars BorgerforeningØstermarie BorgerforeningAakirke-BY-tingAarsballe BorgerforeningAarsdale Borgerforening