Paneldebat

Hvorfor er denne metode god at bruge?
Hvis det er vigtigt, at få belyst et emne eller en beslutning ved at politikere eller eksperter debatterer, kan en paneldebat være god at bruge.

En paneldebat har typisk til formål at give overblik for tilhørerne over de forskellige politiske eller eksperters holdninger samt give tilhørerne mulighed for direkte dialog med de enkelte politikere eller eksperter. Det er sjældent at tilhørerne til paneldebatten har reel indflydelse på det fortsatte forløb, men de får mulighed for at "vælge" side og for at give deres mening til kende. Det er op til panelet selv, hvad de vælger at bruge inputtene til.

Paneldebatten har en tæt slægtning i Højlunds forsamlingshus. Den centrale forskel mellem de to metoder er ordstyrerens rolle. I en paneldebat sørger ordstyreren for at paneldeltagerne overholder tiden, at alle interessenter kan stille spørgsmål eller give deres mening til kende og at tiden for hele arrangementet overholdes.

I Højlunds forsamlingshus har ordstyreren en meget aktiv rolle direkte i debatten med at holde debatten i gang bl.a. ved at stille mere kritiske spørgsmål til alle deltagere (ikke kun panelet). Desuden er ordstyreren ofte ekstern.

Målgrupper
Målgruppen kan være alle typer af interessenter, men de der vælger at deltage er ofte repræsentanter for foreninger eller nogen der i forvejen brænder for deres lokalsamfund eller et politisk emne (ildsjæle).

Tidspunkt
Paneldebatter er typisk aktuelle i forbindelse med større strategiske beslutninger eller aktuelle politiske temaer. Det er en fordel hvis debatten har et klart omdrejningspunkt. Derfor vil debatten typisk blive afholdt sent i en proces eller som optakt til en klart afgrænset beslutningsproces.

Hvordan
Formen består af et panel af politikere eller eksperter, der som regel sidder på en lige række eller i hesteskoformat. En meget kendt model er den vi kender fra valgtidspunkterne hvor forskellige politikere sidder på række og udtaler sig om bestemte emner på deres partis vegne.

Her starter hver deltager i panelet med et kortere indlæg, der fokuserer på paneldeltagerens mening og/ eller viden om emnet. Der kan eventuelt først have været et længere hovedindlæg om emnet, hvorefter paneldeltagernes indlæg også fungerer som et svar på hovedindlægget.

Efter indlæggene kan interessenterne begynde at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til paneldeltagerne. Denne del af paneldebatten styres af en ordstyrer, der har til opgave at sørge for at alle, der markerer, kommer til orde og for at tiden overholdes af såvel paneldeltagere som for hele arrangementet.

Antallet af tilhørere skal afstemmes med lokaleforholdene (akustik, luft, rum) og hvorvidt der er mulighed for mikrofon osv. Antallet skal være passende i forhold til, at man er sikker på, at der kommer nok til, at der stilles en del men ikke for mange spørgsmål. Det er vigtigt at alle føler sig hørt.

Det er vigtigt at afklare på forhånd med politikerne/eksperterne hvad formålet med mødet er. Der skal være enighed om, hvad der skal komme ud af mødet, for at undgå at hver enkelt paneldeltager ikke kun løber ud af sin egen tangent. Det fælles mål med debatten skal ikke forveksles med enighed om emnet, men målet kan være at få belyst emnet fra flere vinkler eller lignende.

Kommunikation
Det er vigtigt at formidle om paneldebatten skal munde ud i en opsamling på forslag til løsninger eller om det blot er en mulighed for tilhørerne at få information om de forskellige holdninger.

Allinge-Sandvig ByforeningArnager BorgerforeningBølshavn BorgerforeningGudhjem By- & MindeforeningHasle-BytingKlemensker Land- og ByforeningListed BorgerforeningLobbæk BorgerforeningNexøNyker BorgerforeningNylars BorgerforeningPedersker LokalforeningRutsker SogneforeningRø BorgerforeningRønneForeningen SandvigSnogebæk BorgerforeningStenseby og Omegns Beboerf.Sorthat-Muleby BorgerforeningSvanekeTejn BorgerforeningVang GrundejerforeningVestermarie BorgerforeningØsterlars BorgerforeningØstermarie BorgerforeningAakirke-BY-tingAarsballe BorgerforeningAarsdale Borgerforening