Pulje til etablering af højhastighedsbredbånd

Energistyrelsen har lancere en ny pulje til støtte for etablering af højhastighedsbredbånd med det formål at forbedre dækningen af bredbånd i de dårligst dækkede områder i Danmark.

BBS afholder åbent møde om muligheden for at søge støtte torsdag den 25.8.2016 i AakirkebyHallerne fra kl. 19 – 21.

Se nærmere på http://www.ens.dk/bredbaandspulje2007 Udarbejdelse af grafisk linie og hjemmeside for BBS

Bevilget af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdsitriktspulje i 2007: kr. 15.000

BBS har i sommeren 2007 fået udarbejdet en grafiisk linie, der dels har været grundlaget for Samvirkets nye brevpapir og dels det grafiske grundlag for nærværende hjemmeside.

Som logo for BBS er valgt Tusindefryd (el. Bellis). Blomsten repræsenterer den tætte kontakt til græsrødderne, de tusinde glæder ved et liv i landdistrikterne og bladene de mange medlemsforeninger.

2005 Informationsprojekt vedrørende Borgerforeningernes rolle efter kommunesammenlægningen på Bornholm

Bevilget af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdsitriktspulje i 2005: kr. 232.000

Den 1.1.2003 blev de 5 bornholmske kommuner og amtet lagt sammen i det, der blev Bornholms Regionskommune. Antallet af politikere blev ved sammenlægningen reduceret til ca. en fjerdedel. For at sikre en fortsat god dialog med de langt færre politikere og sikre lokalsamfundenes interesser under de nye vilkår vedtog de bornholmske borgerforeninger i marts 2002 at danne netværket “Bornholmske Borgerforeningers Samvirke – BBS” med det formål,

• at medvirke til, at såvel bysamfund som landdistrikter på Bornholm forbliver et godt sted at arbejde, bo og leve i, herunder:
•  løbende afdække fælles interesser blandt medlemsforeningerne gennem mødevirksomhed og at sikre mandat til aktuelle initiativer fra Samvirkets generalforsamling.
• søge hovedformålet sikret og aktuelle initiativer gennemført i en dialog med Regionskommunen.
• sikre en fokusering på landdistrikternes forhold generelt, så udviklingen ikke præges af centralisering på bekostning af de mindre bysamfund og landdistrikterne, og
• søge BBS  repræsenteret i relevante organer, hvor det med fordel kan repræsentere de bornholmske borger-, sogne-, by- og lokalforeninger med en (eller flere) af generalforsamlingen udpeget repræsentant (-er).

Projektet skulle belyse de erfaringer, der er gjort på Bornholm omkring borgerinddragelse de seneste 2½ år. De hidtidige resultater af arbejdet i BBS tæller årlige møder med de relevante politiske udvalg, borgerforeningernes overtagelse af konkrete opgaver fra Regionskommunen, opgaver der tidligere blev varetaget af de fem kommuner, og tilførsel af midler hertil, initiativer til sikring af borgerforeninger/byråd i byer der ikke hidtil havde haft sådanne, deltagelse ved konferencer og i organer, der er vigtige for landdistriktsudviklingen på Bornholm, jævnlige udsendelser af nyhedsbreve, udgivelse af et Magasin Bornholm (med støtte fra Leader+ og Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landistriktspulje) og rollen som høringspartner for Regionskommunen vedrørende forhold, der berører de bornholmske byer og landdistrikter.

Projektet udføres af Center for Regional og Turismeforskning

Pressemeddelelse

Ny rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning om kommunesammenlægning og lokaldemokrati, 2005

Strukturreformen betyder, at en lang række af landets kommuner skal slås sammen, og overalt i landet er der derfor stor interesse for, hvad disse kommunesammenlægninger vil komme til at betyde for lokaldemokratiet. Er det muligt at undgå et demokratisk underskud ved dannelsen af de nye storkommuner med færre politikere og længere mellem borgerne og de folkevalgte? Eller vil kommunesammenlægningerne uvægerligt være et tilbageskridt for de små lokalsamfund og lokaldemokratiet?

Bornholm gennemgik for snart tre år siden en kommunesammenlægning og har derfor allerede indhøstet en række erfaringer, der nu kan komme landets øvrige kommuner og lokalsamfund til gavn. Den nye rapport fra forskningscentret er en opsamling af disse erfaringer.

En klar, og for mange overraskende konklusion er, at kommunesammenlægningen faktisk har kunnet gennemføres uden negative konsekvenser for det lokale demokrati og borgerinddragelse. Langt hovedparten af borgerforeningerne er meget godt tilfredse med deres relation til den nye regionskommune, og de har oplevet en oprigtig interesse og opmærksomhed på både politisk og administrativt niveau.

En anden vigtig konklusion er, at lokalsamfundene bør sikre sig en organisation, der fremover kan repræsentere dem over for den nye kommune, og her viser det sig, måske også lidt overraskende, at de byer, der mister deres status som administrative centre, ofte er dårligere forberedt til et formelt samarbejde med en ny storkommune end de mindre samfund. Det skyldes, at disse byer ikke har den samme tradition for borgerforeningsarbejde som de mindre lokalsamfund.

For en kommune kan det, af administrative hensyn, være fristende at organisere samarbejdet med lokalsamfundene efter en bestemt model, men borgerforeningsmedlemmerne er ildsjæle, der gerne vil gøre noget for deres lokalområder, og disse mennesker vælger ofte at organisere sig på ret forskellig måde. Dette bør kommunen i så stor udstrækning som muligt respektere.    

Borgerforeningsmedlemmerne er frivillige, der arbejder med de emner og problemstillinger, der interesserer dem, og som de brænder for. Kommunen kan derfor hverken kræve eller forvente lokalpolitisk legitimitet til disse personer/grupper. Det betyder imidlertid også, at kommunen ikke kan gå ud fra, at flertallet af lokalområdets borgere har den samme holdning som borgerforeningens bestyrelse. Den demokratiske kontrol må altså overvejende sikres via det repræsentative kommunale demokrati. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der skal sikre afbalancerede løsninger under hensyntagen til helheden. Omvendt kan/vil borgerforeningerne ofte forsøge at sikre deres legitimitet og politiske gennemslagskraft via forskellige foranstaltninger, der skal vise den lokale opbakning (debatmøder, underskriftindsamlinger, koordineringsmøder med områdets øvrige foreninger etc.).

Nogle frygter, at lokalråd, fællesråd, borgerforeninger og andre lignende konstruktioner blot vil føre til genindførelse af de gamle sogneråd, og at man derfor mister nogen af fordelene ved en kommunesammenlægning, men sådan behøver det på ingen måde at gå. Generelt er borgerforeningerne nemlig slet ikke interesseret i en formel beslutningsret. De er derimod interesseret i en høringsret. De ønsker at være med i selve beslutningsprocessen og have indflydelse på udformningen af de initiativer, der påvirker lokalområdets udvikling.

På Bornholm har kommunen lagt konkrete opgaver og ansvar ud til lokalsamfundene. Mange af disse opgaver har måske kun karakter af en avanceret viceværtfunktion, men det har været med til at give det lokale borgerforeningsarbejde et konkret indhold, hvilket kan være af stor (også psykologisk) betydning i en sammenlægningsperiode, hvor borgerne kan opleve, at der bliver længere til de politiske beslutningstagere.

Rapporten kan downloades på www.crt.dk, publikationer/2005. Såfremt man er interesseret i en trykt udgave af rapporten, kan den rekvireres for DKK 50,00 ved henvendelse til Center for Regional- og Turismeforskning, Stenbrudsvej 55, 3730 Nexø, tlf. 56 44 11 44, fax 56 49 46 24 eller crt@crt.dk